Så er sæsonen 2017/2018 overstået for Suså I.F. Jeg vil her afslutningsvis gerne lave et lille skriv om året der gik. Jeg vil starte med at nævne, at vi det seneste år, har rykket os gevaldigt som klub. Dette gælder både på og uden for kridtstregerne.

For 1. holdets vedkomne har de sat sølle 7 point til det seneste år, og ellers vundet alt, med en plusmålscorer på vanvittige +92 målscorer til følge. Dette er selvfølgelig en stor bedrift, som giver et godt fundament til næste år. Vi har også gjort brug af mange forskellige spillere, hvilket fortæller noget om den gode bredde, vi har fået bygget op i klubben omkring seniorafdelingen.

2.holdet har klaret sig stabilt, og har sikret sig en ny sæson i serie 4. Vi har her et ungt hold der stadig er under opbygning, og hvor mange allerede har været oppe og bevise deres værd på 1.holdet.

Der skal også lyde et kæmpe tak til bestyrelsen, og de frivillige omkring klubben der har været med til at løfte niveauet. Heriblandt kan der nævnes Niels-Bent, der weekend efter weekend sørger for, at vi har kommunens bedste og grønneste fodboldbane til rådighed. Ivan der efter hver træning har serviceret spillerene med toast og kolde øl, og som fører regnskabet hertil med hård hånd. Og Ib der sørger for at økonomien og bøgerne altid stemmer.

Dermed ikke at sige vi er i mål, vi skal blive ved med at have lysten til at forbedre os, så er jeg sikker på vi alle får endnu et fantastisk år i den gule trøje.

Jeg ser frem til endnu et år!

Vi ses den 14.juli.

Med venlig hilsen

Jonas Bæk